Tidlig Forebyggelse
Tidlig Forebyggelse er et frivilligt tilbud til familier, børn og unge, der oplever begyndende mistrivsel eller udfordringer i familielivet.
Hvad er Tidlig Forebyggelse?
Når hverdagen føles svær, og I har brug for støtte i tide
Tidlig Forebyggelse er et tilbud til børn, unge og familier, som oplever udfordringer i hverdagen. Hos os kan I få hjælp tidligt – før problemerne vokser sig større.
Vi møder jer med respekt, nysgerrighed og forståelse, og vi tager altid udgangspunkt i jeres hverdag, jeres oplevelse og det, der er vigtigt for jer.
Det kan f.eks. være, hvis:
- samarbejdet i familien er blevet svært
- der er mange konflikter derhjemme
- et barn eller en ung ikke trives
- forældre føler sig usikre eller mangler redskaber
- hverdagen føles uoverskuelig
Formålet er at skabe bedre trivsel, mere ro og nye handlemuligheder – i fællesskab med jer.
Hvordan hjælper vi?
Hos Tidlig Forebyggelse tilbyder vi kortere, målrettede forløb, som tilpasses jeres behov.
Et forløb kan bestå af:
- familiesamtaler
- forældresamtaler
- samtaler med børn eller unge
- netværksmøder
- konkrete øvelser og redskaber til hverdagen
Vi arbejder sammen med jer om at finde løsninger, der giver mening i jeres liv – ikke standardløsninger.
Vores tilgang
I Tidlig Forebyggelse tror vi på, at de bedste løsninger skabes sammen med familien.
Derfor arbejder vi:
- med respekt for jeres oplevelser
- med fokus på ressourcer og muligheder
- med barnet eller den unge i centrum
- uden social sag og uden registrering
Vi er optagede af, at I føler jer set, hørt og taget alvorligt.
Hvem kan henvende sig?
Tidlig Forebyggelse er for:
- børn og unge op til 17 år
- forældre og familier
- kommende forældre
I kan selv tage kontakt – eller blive henvist af fx dagtilbud, skole eller sundhedsplejerske.